lørdag den 8. oktober 2011

Store klippedag

Der har været stille på bloggen en tid. Vi har nemlig været rundt på den helt store familieturne. Først i Nordsjælland hos Olde 1, Farmor, Faster, Olde 2 og Olde 3 samt Farfar. Og efter et par dage videre i Aalborg hos Morfar og Mormor, Moster, Olde 4 og svogerforældre;) Med os hjem fik vi Mosters "skønne" omgangsforkølelse, som vist nok heldigvis efterhånden er på retur. Annas far var ikke med i Aalborg, men er glad for vi endnu engang har bragt den dejlige snue med retur;) "Det var så lidt!" Derudover lånte vi også en masse dejligt tøj med hjem fra kusinen, så det var dejligt.

Her til aften havde jeg aftalt med mig selv, at jeg skulle have klippet ud til hagesmække, og jeg fik det ovenikøbet gjort. Så nu skal de bare lige syes sammen, når jeg får hentet symaskinen op fra kælderen imorgen. Jeg siger jer, det var rart at få min kreakasse op derfra idag:) Ikke fordi der er det vilde i den, men det at den er her, minder mig om, jeg faktisk har lidt tid til mig selv igen, og kan begynde at planlægge mine aftener.





Udover hagesmækkene har jeg også fået klippet selehuller i Annas Voksipose. Prøv lige at spørge, om det var nervepirrende at klippe i den. Ikke fordi der var noget der kunne gå grueligt galt, men bare det at sidde og klippe i den slags yndlingsting. Til gengæld kan vi nu få spændt Anna fast, når hun er i vognen, og det er altså rart, især når hun så gerne vil sidde op.

/Tine

3 kommentarer:

  1. Juhuuu... Mere krea til Tine. Og wow, er du blevet så voksen at du har en rigtig kælder?? ;) Smukke stoffer til hagesmække. Skal de så lukkes med bånd? Kan slet ikke finde ud af hvad folk synes bedst om, knapper eller bånd... hmm...

    Kh og god søndag!!

    SvarSlet
  2. Nej, altså, her menes kælder i form af kælderrum:) Stofferne er hvad jeg havde liggende af rester, men ja, jeg synes også de egner dig godt til projektet. Hagesmækkene skal lukkes med skråbånd/bindebånd. Ellers synes jeg ikke de lukker tæt nok! Fortsat god søndag:)

    SvarSlet
  3. Hvor har du ret i dét med krea-kassen. Det der med at man bliver mindet om, hvad man kan li at lave og ikke mindst har TIDeN til det.
    God kreafornøjelse.

    SvarSlet

læg gerne en kommentar -Så bliver jeg glad:)