søndag den 25. marts 2012

1 år!

Igår blev Anna 1 år, og hvor er det dog vildt! Vi og hun havde den bedste dag med den nærmeste familie. Alt gik lige præcis som vi allerhelst ville have det. Perfekt var det.

Vi havde bagt boller og lavet lagkager og til aftensmad fik vi en af Annas livretter: spaghetti med kødboller. Mums!

Anna fik en trillion lækre gaver, og en hel hel masse dejlig opmærksomhed;)

På onsdag skal vi til 1 års undersøgelse, og jeg er så spændt på højde og vægt! Tøjet siger 86, meeeen, det tror jeg nu ikke hun er;)




Flere billeder må I have tilgode, for de ligger på en anden computer. God aften:)


/Tine

tirsdag den 20. marts 2012

Min fødsel (langt om længe)

Jeg har for længe siden lovet at skrive min fødselsberetning, og da det nu er ved at være et år siden det hele startede, må det være på tide at få det gjort. Den har været skrevet ned et stykke tid, men der gik af flere grunde længe inden jeg fik det gjort, så den er skrevet ud fra mine erindringer fra de vildeste dage i mit liv. Her kommer den.

Altså, min fødsel var to dage om at blive sat igang (13 dage før tid pga graviditetssukkersyge), men da vandet endelig gik onsdag eftermiddag, gik det med føn og klem. Der gik ikke mange timer før end veerne varede omkring et minut og kom regelmæssigt med 4 minutters mellemrum, og der gik også kun et enkelt badekarsbad af 2 minutters varighed, efterfulgt af vestorm inden jeg måtte ringe til fødegangen igen og sige at nu kom jeg altså!

På fødegangen gik det slag i slag. Havde vist ikke åbnet mig en disse da jeg kom, men jeg havde så kraftige veer at jeg fik lov at blive. Jeg fik ALLE mulige former for smertestillende nærmest med det samme. Jeg nævner i flæng akupunktur, bistik, BRANDvarme klude, men der gik igen ikke længe inden jeg fik lagt en epidural, som så sløvede veerne så jeg samtidig måtte have ve-drop (av for h.......!). De to ting udlignede vist ovenikøbet hinanden. I hvert fald virkede den epidural bare ikke særligt godt, og man måtte ikke trykke ekstra ud særligt tit!

Nå, men under alt det her falder Annas hjerterytme flere gange, så jeg ligger bare der i sengen med iltmasken og kæmper med mig selv. Fatter ikke rigtig den der med at hjerterytmen falder, og prøver blandt andet at overbevise dem om at jeg bør vaske hænder efter toiletbesøg, mens det står på. Det fik jeg ikke lov til. Mennesker vælter ind og ud af stuen (jeg fortæller selvfølgelig dem alle, at jeg ikke kan give dem hånden, da jeg ikke har vasket hænder).

Pludselig , jaaae jeg ved faktisk ikke helt i hvilken rækkefølge det sker det hele, men pludselig går det hurtigt og der må presses. Så jeg presser og presser og presser. Ingenting sker. Jeg presser i en anden stilling. Ingenting sker. Jeg presser stående, liggende og på fødestol. Stadig sker der bare ingen ting. Det bliver besluttet, at vi skal prøve med sugekop, så chefjordemoderen bliver tilkaldt (og mennesker vælter vist nok stadig ud og ind) Hun hiver 3 (SINDSSYGT) hårde gange, først med blid kop og så med den krasbørstige. Stadig I-N-G-E-N-T-I-N-G! Så er det kejsersnit får vi at vide, og bliver kørt babu babu på operationsbordet. Her prøver (MEGET VENLIG) anæstesi læge at rygmarvsbedøve mig i epiduralen(?), men efter 5 minutter (plus-minus) giver han op, sender Thomas ud og lægger mig i fuld narkose. Jeg får foretaget et akut kejsersnit i fuld narkose. (Jeg har senere fået at vide, der var 2 overlæger tilstede. Fornemt!) Alt det her varer rundt regnet 21 timer.

Senere vågner jeg op i et lille rum, Thomas kommer ind til mig. Vi får morgen-fødselsdagsbakke, men Anna er ikke med. Hun ligger på børneafd., da hun skal have ekstra mad pga graviditetssukkersygen og nok også observeres lidt efter fødslen. Da de efter nogle timer(?) er færdige med mig på opvågningen, bliver jeg kørt hen på børneafd. til Anna. Jeg får den lille puppe lagt i mine arme, og så ligger vi ellers der og venter på vores familier skal komme og se hende. Sidst på aftenen bliver vi kørt på barselsgangen, hvor vi sover sammen alle 3. Vi er på barselsgangen fra torsdag til søndag og bliver så sendt hjem.

De ved ikke hvorfor Anna ikke bare kom ud, men jordemoderen har sidenhen fortalt at hun overhovedet ikke rykkede sig da de hev i hende, og det havde hun aldrig oplevet før. De kunne heller ikke sige om det ville kunne ske igen, men til gengæld nåede jeg så langt i forløbet, at jeg på trods af kejsersnittet ville være 2. gangs fødende alligevel næste gang, og det er da noget?

Jeg ved slet ikke hvad jeg vil gøre en anden gang. En ting er sikkert. Den skal ikke trækkes så langt som den blev denne gang, for det har været alt for hårdt for mig ikke at have været "tilstede" under Annas fødsel. Ikke at se hende lige da hun var blevet født. Ikke at få hende op til mig. Snøft!




Min smukke Anna, helt ny og fin:)

/Tine

mandag den 19. marts 2012

Hulu Bulu!

Åh, jeg savner min blog, men helt ærligt, hvor finder man tiden og overskuddet til den i en "travl" hverdag? Vi bruger al vores tid og energi på bare at være, og få vores hverdag til at hænge sammen, nu hvor både Anna og jeg er startet i vuggestue. Idag er jeg dog hjemme med en grum forkølelse, mens Anna (forhåbentlig) hygger i vuggeren, så nu er der god tid til at sidde lidt med computeren:)

Og tænk, der er gået en hel måned siden mit sidste indlæg. Ikke godt. Siden dengang er jeg som sagt startet på arbejde, og det kræver liiige en smule tilvænning at være omgivet af små søde tumlinger i døgndrift og finde sin plads blandt kollegaerne igen. Ja, selv det at sidde ned og holde sin pause kræver øvelse. Heldigvis har jeg to (meget) tidlige dage hver uge, så på den måde er opstarten måske ikke helt så hård som den kunne have været, meeeen stadig, ik?

Anna derimod, hun klarer sin start over al forventning; græder nærmest ikke når hun bliver afleveret, lægger sig fint til at sove (?!?), bruger sut (??!!??) og spiser løs af al den dejlige mad. Hun er virkelig blevet en stor pige. Især når når vi ser hende sammen med sin lille lækre yngstekusine, kan vi se, at der ikke er megen baby tilbage i hende. På lørdag bliver hun 1 år (!!!), og det skal fejres med besøg fra nord og fra øst, med boller og lagkage, med livretter, gaver, sang og hele molevitten. Mit hovede planlægger i døgndrift. Det bliver en fest og jeg glæder mig!

torsdag den 16. februar 2012

Enden er nær

Idag har været en lidt særlig dag for os. Den er nemlig begyndelsen på slutningen og starten på hverdagen, der hastigt trænger sig på. Min barsel er lige om lidt forbi, og idag var Annas allerførste dag i vuggestue. Vi var afsted alle 3 og var både med til morgensamling, at lege og til at spise dejlig frokost inden Anna skulle sove og vi sagde "tak for idag". Jeg er SÅ glad for vi endte med at vælge, hun skal gå i samme institution som jeg arbejder. Minimum transporttid, lækker lækker madordning og verdens sødeste pædagoger er bare nogle af de ting jeg elsker ved stedet.

Imorgen Anna og far afsted igen, men først skal hun både til bageren og have fundet flagene frem, for der er det nemlig min fødselsdag:) Jubiiii

/Tine

torsdag den 26. januar 2012

Det må være tid til en Update, og da Anna rundede 10 måneder i tirsdags, bliver det en 10 måneders Update. Here goes...

10 måneder.

Vægt: Lige knap 12 kg
Længde: 76 cm
Tænder: 8
Mad: Det samme som mor og far, og helst ikke "babymad".
Nye egenskaber: Kravler, rejser sig over alt og "ryster nej" på hovedet.
Yndlingsbeskæftigelse: At gynge og at finde spændende ting på mors og fars reol.
Bonusoplysning: Falder selv i søvn ved siden af mor efter Cirkeline og amning til natten:)



God aften
/Tine

lørdag den 24. december 2011

Glædelig jul




Fra os til jer alle:)

torsdag den 22. december 2011

Åh for pokker!

Ligger her fastlåst til min seng med et styks pyldret, febersyg og übersnottet pige. Ingen af os har sovet særligt godt i nat, for Anna har været (og er stadig) rigtig ked af det, og nu vil hun bare være hos mor, selv i søvne. Vi har godt nok gået og ventet på Carlas skoldkopper, så vi regner med, det er dem der er på vej, men hvor er det dog irriterende at det starter lige præcis som vi er på vej på juleferie, når nu det kunne have været kommet for en uge siden! Ta' lige og vær lidt mere betænksom en anden gang, kopper, ik? Nå, men så har vi da i det mindste (formentlig) snart overstået dem for Annas vedkommende. Håber bare at pylderet vil aftage en anelse inden juleaften, for ellers bliver den nok ikke verdens hyggeligste.

/Tine