torsdag den 20. maj 2010

Nemme hjemmelavede ispinde

Dansk Supermarked har lavet sådan nogle poser med blandet frugt til smoothies De er på tilbud i Netto til en 10'er i denne uge. Hvis man lige blender den røde mix banan, ananas, jordbær og blåbær med æblejuice og evt en smule sukker og fryser det i ispindeforme eller ispindeposer, kan man få en ret så lækker hjemmelavet ispind dagen efter. Mumse mumse:)

Blog-leg

Christina har sendt mig en stafet, som jeg lige puster ud med efter min cykeltur hjem fra arbejde.

Morgenens nedtur
Bare det at skulle op er i sig selv lidt nedtur for mig.

Udenfor mit vindue
Skinner solen og der er gang i butikkerne i vores gård.

I mit fjernsyn kører
Ingenting, for jeg skal nemlig ud ad døren lige så snart stort rødt mærke efter cykelhjelm forsvinder fra min pande.

Jeg vil til at høre
Hvis jeg ikke var på vej ud ad døren ville jeg nok høre Kashmir eller Rasmus Seebach... Eller Tue West...

Mit tøj er
Ret beskidt efter udedag i vuggeren. Hjemturen foregik i løb med dobbelt-institutions-klapvogn, så må indrømme jeg er en kende svedig... Yaks... Til gengæld var det virkelig sjovt.

Idag skal jeg nå
Gøre tøj og lejlighed klar til ferie, købe en solhat til mig selv og købe en fødselsdagsgave til min mor:)

Men jeg vil hellere
Spise masser af is i solen. Helst Paradis...

I vindueskarmen
Står der en forfærdelig masse nips. Troede aldrig det skulle blive mig...

Weekenden skal gå med
at tage på FERIE!!! Ihh hvor jeg glæder mig:)

Morgenens optur
At solen skinnede og jeg kunne cykle afsted på arbejde i t-shirt for første gang i år. Selve cykelturen var en optur i sig selv. I bogstavelig forstand.

Dette billede har I aldrig set
Fordi jeg får lyst til flere kaj-kager hver gang jeg ser det...

Jeg sender stafetten videre til Majken og Lone. God fornøjelse:)

onsdag den 19. maj 2010

Lige en eftermiddagsis fra Ahrenbergs Ismejeri i Århus. Mon ikke rabatkortet nok skal nå at blive fyldt ud i løbet af sommeren og den 10. bliver gratis;)

mandag den 10. maj 2010

Et par ord på vej ud ad døren...

Jeg har ikke tid til at skrive ret meget, for jeg er nemlig på vej afsted til min nye strikkeklub:) Min kusine og jeg blev inviteret af Signe som desværre ikke har nogen blog endnu for et par indlæg siden, og syntes det lød SÅ hyggeligt. Derfor har jeg bagt et par plader cookies efter Krudtuglens mors opskrift, men en smule inspireret af Toms reklamerne, så denne gang er de med dronninge mandler og hvid chokolade. Jeg er spændt på at høre hvad pigerne synes om dem, og på hvordan det hele går:) Jeg skriver mere når jeg kommer hjem.

God aften:)

søndag den 2. maj 2010

Ugler i trykkeriet

For 1½ år siden malede jeg et uglemaleri til Carla i dåbsgave. Det tog laaaang tid at male det med alle de forpulede små felter, men hvad gør man ikke for at forsvare sin supermoster-titel;)

Et stykke tid efter satte jeg motivet op i InDesign til en plakat, men jeg har aldrig fået taget mig sammen til at få den trykt. Den anden dag gav Jeanette mig så et indirekte spark, da hun havde spottet billedet på min søsters blog, og derefter skrev til mig og spurgte om jeg lavede flere lignende billeder og hvad de i så fald ville koste. Jeg tror ikke umiddelbart jeg laver flere billeder med tern, for det er virkelig tidskrævende og ville enten blive alt for dyrt at købe eller slet ikke kunne betale sig for mig... Men, imorgen vil jeg ned og have lavet et prøvetryk af plakaten, og hvis den bliver fin, tror jeg den ryger afsted som en give-away:) Hvis ikke kommer den op at hænge i fællesstuen;)

Den meget lavtopløselige skævskårne plakat;) Mon ikke den trods alt kan give et indtryk...