mandag den 24. oktober 2011

7 måneder, weekend, strikke-strikke og meget andet

Ja jeg har jo lovet et billede af husmodellen i sømandstrøjen, men den er altså lige i det største, så alt for kønt er det ikke, men here goes:




Selvom den er for stor, er jeg ellers blevet rigtig glad for den, så nu er jeg altså gået igang med endnu en, men på bittesmå pinde og med babymerino, som så meget gerne skulle blive en størrelse nyfødt:)




Men vi producerer ikke kun selv. I weekenden kom olde og farmor hele vejen fra Sjælland, og olde havde julekjole med, som hun havde syet til Anna og farmor havde lune sager til hænder, hovede og fødder med. Vi har også fået lune sager af mormor, som har sendt fleecedragt og strømper, og som om det ikke var nok, er der både en ulddragt og lammeskindsfutter på vej til barnet. Nå ja, og så en hemmelig gave fra Anne:) Fik jeg sagt hun er ret forkælet?




Anna er blevet 7 måneder idag (I know, det er vanvittigt!). I løbet af den sidste måned har hun lært at sidde selv, fået 2 tænder mere, er så småt begyndt at kravle/mave sig rundt, gerne i cirkler:) Hun er stadig glad for mad, er så dygtig til at drikke og hun elsker at få lov at sidde med en knækbrød, appelsinbåd eller anden fingermad og storguffe.









Vi voksne har fejret månedsdagen med simremad i form af lammeskank i rødvinssauce med rodfrugter, svampe og kål, så Thomas har haft køkkentjansen idag. Mmm, det blev lækkert!




Et par stykker har ønsket en Update på kartoffelkagerne og her kan jeg sige at de helt sikkert ikke skal bages igen. I så fald skal de i hvert fald modificeres!

Jeg håber de har bedre kage på Sofies forældre imorgen, når vi skal på cafe med vennerne Katrine og Christoffer samt deres søde mødre. Vi glæder os:)

Så, nu sover Anna vist;) God aften!

søndag den 23. oktober 2011

Crazy køkken eller langtids kartofler

Jeg har faktisk en hel del at skrive om den her weekend. Den har nemlig stået på gaveregn, besøg og hygge, men DEN her, den kan jeg ikke vente med at dele;)

Jeg har brugt hele dagen, som i HELE dagen! Og noget af aftenen til i køkkenet. Jeg har nemlig kastet mig ud i selv at lave kartoffelkager (læs: kartoffelbomber) RI-ME-LIGT omstændigt og tidskrævende projekt vil jeg sige. Man tænker nok: "lagkagebunde, lidt creme, lidt fløde, marcipan og drys drys, hvor omstændigt kan det være?" Ret omstændigt viste det sig! Jeg har endnu ikke smagt kagerne, for de lige står nemlig og luner sig lidt efter 2 timers nedkøling i fryseren, men jeg er HELT SIKKER på de på ingen verdens måde kan være besværet værd, og opfordrer absolut ingen til selv at kaste sig ud i et lignende projekt. (Fik jeg sagt man kan få 2 for 20,- i Føtex?) Herligt;)! Hvis nogen skulle have lyst til en hel dag i køkkenet, har jeg fundet opskriften her.
















torsdag den 20. oktober 2011

Lidt krea og fart over feltet

Vi har været på farten idag. En HEL dag op og ned ad Århus's gader og stræder og på restaurant sammen med mors veninde og fars kammerat. Ih hvor var det bare hyggeligt, altså! Og Anna klarede bare dagen SÅ flot. Fik spist lidt tøjmærker, taget et par lure og bare hygget i sin pose i barnevognen.

Jeg fik købt lidt nyt til Annas garderobe, stof og kantebånd til hagesmække samt knapper (ret svært!) til mit seneste strikkeprojekt, som må på et ordentligt billede når min husmodel står op. Opskriften er Kathrines.




/Tine

tirsdag den 18. oktober 2011

Tirsdag = mødregruppe eller verdens bedste brød

Tirsdag formiddag er dedikeret til mødregruppe, som idag dog var reduceret til et mødrepar. Det var min tur til at medbringe brød, så jeg kastede mig ud i verdens bedste grydebrød. Med STOR succes! Min medmor og jeg fik fortærrret halvdelen af brødet henover formiddagen/middagen (Men Anna hjalp altså også til med endeskorpen!), så nu er der slået en ny dej op, så Thomas kan få lov at prøve en bid af herlighederne imorgen.



Opskriften er fra kvalimad.dk. Jeg skal prøve at linke hvis jeg engang får tændt computeren, for det funker bare ikke rigtig på telefonen det linkeri. Æv!

Og husk så lige at nyde jeres efterårsferie derude! For os betyder den nemlig at vi hverken kan komme til babysvømning eller babysalmesang. Dobbelt æv!


/Tine

lørdag den 8. oktober 2011

Store klippedag

Der har været stille på bloggen en tid. Vi har nemlig været rundt på den helt store familieturne. Først i Nordsjælland hos Olde 1, Farmor, Faster, Olde 2 og Olde 3 samt Farfar. Og efter et par dage videre i Aalborg hos Morfar og Mormor, Moster, Olde 4 og svogerforældre;) Med os hjem fik vi Mosters "skønne" omgangsforkølelse, som vist nok heldigvis efterhånden er på retur. Annas far var ikke med i Aalborg, men er glad for vi endnu engang har bragt den dejlige snue med retur;) "Det var så lidt!" Derudover lånte vi også en masse dejligt tøj med hjem fra kusinen, så det var dejligt.

Her til aften havde jeg aftalt med mig selv, at jeg skulle have klippet ud til hagesmække, og jeg fik det ovenikøbet gjort. Så nu skal de bare lige syes sammen, når jeg får hentet symaskinen op fra kælderen imorgen. Jeg siger jer, det var rart at få min kreakasse op derfra idag:) Ikke fordi der er det vilde i den, men det at den er her, minder mig om, jeg faktisk har lidt tid til mig selv igen, og kan begynde at planlægge mine aftener.





Udover hagesmækkene har jeg også fået klippet selehuller i Annas Voksipose. Prøv lige at spørge, om det var nervepirrende at klippe i den. Ikke fordi der var noget der kunne gå grueligt galt, men bare det at sidde og klippe i den slags yndlingsting. Til gengæld kan vi nu få spændt Anna fast, når hun er i vognen, og det er altså rart, især når hun så gerne vil sidde op.

/Tine