onsdag den 28. april 2010

Store hvededag

Åh, jeg får en kende stress ved tanken om netop den dag, for jeg har nemlig haft studiejob i Sallings bagerafdeling. Ja, den sætning siger vist alt, men for dem der ikke helt kan sætte sig ind i situationen, så forestil jer stormagasins larm, kø, gamle mennesker, nummersystem og afdelingens største omsætningsdag... Det var ik' for sjov, siger jeg jer.

Nå, men altså, i år har jeg, men inspiration fra Karen Klarbæks opskrift forsøgt at vende mit hvede-stress ved selv at bage en pladefuld, som det er meningen skal bringe hvede-glæde hos mine kollegaer imorgen. Bare for hyggens skyld. Og lidt fordi det ikke er sikkert jeg selv kan spise alle 30...

Her i eftermiddags havde jeg lige 10 minutter inden jeg skulle mødes med min veninde til en kop, og de kom til at koste mig 600 kroner i h&m... Til gengæld er jeg nu lykkelig ejer af: indesko til vuggeren, er en smule træt af at de andre griner af mig, når jeg kommer i mine ugg-støvler, som jeg ikke selv mener er spor for varme;), midlertidige laksefarvede forårssko, Jeg ønsker mig et par sandfarvede ash trainers, men de er åbenbart utroligt udsolgte... Æv! Ny bikini, som dog skal byttes. Synes ikke den sidder som en drøm og 2 blomstrede lagkage sommerkjoler, som jeg er sikker på jeg kommer til at elske når det bliver lidt bedre vejr! Nå ja, og så lige lidt nye strømper;)

Kommer til at tænke på om det mon er sådan par fra Luksusfælden har brugt de 1,4 mio de skylder væk? TÆNK at have brugt 1,4 MILLIONER på INGENTING! Eller selvfølgelig ik' ingenting. De har da fået for 24.000 kroner fastfood om året.... Halleluja!



Mine nybagte hveder - de smager ret mums :) Tak Karen!

mandag den 26. april 2010

Strikkeklub og vanvidshækling

Imorgen skal jeg holde strikkeklub. Indtil videre består klubben af min kusine og mig selv, så faktisk er det mere en strikkeduo. Ingen af os er ferme strikkere, men jeg kan da hækle en smule, og det er denne "kunst" jeg skal forsøge at lære fra mig. Ellers kan vi begge to godt lide kager hvilket utroligt venlig ekspedient hos Baresso for nylig også har påpeget at vi ligner nogle der kan... Hmm!, og Krudtuglens Mors cookies Jeg behøver vist efterhånden ikke længere at linke;) er i ovnen, så selv om der måske ikke bliver produceret det vilde, så skal vi hvis jeg ikke tager meget fejl i hvert fald nok få en skøn aften:)

Med hensyn til hæklingen, så har jeg et ukendt antal projekter, som ligger og flyder og er virkeligt onde ved mig. Jeg er træt af den ene gode hækleopskrift jeg har og det er som om der bare ikke findes andre?!? Jeg har derfor kastet mig ud i nogle opskrifter efter egen fantasi, men det er som om min hæklekunnen måske ikke heeeelt er der til endnu... Så der bliver hæklet, trævlet op og hæklet i vildskab, smidt til side, begyndt på nyt, smidt til side og intet bliver til noget. ÆV! Mit seneste pågyndte projekt ligger lige nu ved min side og skumler farmor-agtigt til mig, og jeg har en mistanke om at den ånd bliver hængende. Totalt demotiverende sammen med den faktor at den vist bliver størrelse 5 år, og kender jeg nogle fem-årige? Svaret er nej!

fredag den 23. april 2010

Sikke en dejlig dag

  1. (Forholdsvis) tidligt fri fra arbejde
  2. Hjem og tage en powernap
  3. Hente veninde ved toget
  4. Gå tur med veninde (i regnvejr)
  5. Cafétur med dejlig burger, Hoegaarden og cafe latte
  6. Aflevere veninde ved toget
  7. Hjem og se film og spise bland-selv-slik under dynen

Vær velkommen weekend!

tirsdag den 20. april 2010

Kender du det?

Man går ned i byen for at finde garn til sig selv, men kommer endnu engang hjem med opskrift til størrelse 2 år? Synes jeg begynder at se et mønster...

mandag den 12. april 2010

En dag i solen

Efter at have ligget i min seng det meste af weekenden var det med stor iver jeg hev cyklen frem og masede mig op ad den uendeligt lange bakke til arbejde imorges. Den var lige liiidt hårdere end jeg huskede den (og der var mindre krise undervejs med stor frygt for snarlig besvimelse), men jeg nåede frem og hvor var det dog skønt. Bagefter...

Idag har vi hygget os på legeren det meste af dagen og det kan mærkes i kinderne her til aften, men hvor er det bare SÅ skønt at vi går flere og flere af disse udedage i møde. Vær velkommen forår!

lørdag den 10. april 2010

Overskud


Lækre langtids cookies

Igår faldt jeg over en opskrift på chokoladecookies med pacannødder, chokoladestykker og skumfiduspynt, som jeg mente var lige det, der skulle til for at kurere min forkølelse. Så jeg trodsede sygdom og listede mig ned i Salling, hvor jeg brugte en net sum penge på fyld til de herlige sager. Da jeg kom hjem kom jeg imidlertid i tanke om, at jeg ikke havde nogen dåse til at opbevare de dyrebare kager i og var samtidig så bombet at projektet måtte udskydes.

Idag forsøgte jeg så, igen, at gå en lille tur ned i byen for at finde en dåse. Jeg var både i Tiger og søstrene og alle former for isenkræmmere før jeg til sidst fandt en fin "muselmalet" én i en genbrugsbutik, som jeg købte, selvom den i virkeligheden var alt for dyr. Fuldstændig bombet kom jeg så i tanke om, at jeg også måtte i Netto, inden jeg igen kunne komme hjem under min dyne, og her fandt jeg: Tratradadaaa 3 gange nærmest selvsamme dåse til en halvtreller. Æv... Nå, men heldigvis bruger jeg absolut ingen penge på mad når jeg er syg, så det går nok lige op;)

Hjemme igen er jeg atter verdens mest bombede og nu også med feber, så projektet er endnu engang blevet udskudt. Men en skønne dag får jeg forhåbentlig mulighed for at bage de smækre cookies og så er der masser af dåser at putte dem i, men sansynligvis ikke længere masser af lækkert fyld;)


De fine Mississippi Mud Cookies, som måske snart for en kort periode kommer til at ligge i den nye "muselmalede" dåse

fredag den 9. april 2010

Log-outet og genbestilling

Efter personalemøde igår aftes prikkede min leder mig på skulderen og sagde, at hun altså syntes jeg skulle blive hjemme idag, fordi jeg ikke så ud til at have det så godt. De var allerede ved at planlægge at ringe efter en vikar, men på trods af at snotten stod ud af næse, øjne, ører og mund på mig og jeg cirka kunne stå op i 2 minutter inden jeg fik åndenød, insisterede jeg på at jeg ville ringe idag og melde mig syg, hvis jeg stadig havde det dårligt, for jeg kunne jo godt få det bedre natten over... Så klokken 7 imorges ringede jeg og meldte mig syg.

Det meste af dagen har jeg derfor ligget under min dyne, så jeg har haft masser af tid til (på ny) at bestille den cykelhjelm jeg fik af min søster i fødselsdagsgave i februar. Den sandfarvede har jeg desværre måttet opgive at opdrive, da den lader til at være opkøbt over hele verden. Så nu er den altså bestilt hjem i sort i stedet, og jeg glæder mig til at få den hjem og blive snotfri, så jeg kan komme til at cykle på arbejde:)

søndag den 4. april 2010

En sen julehilsen


Idag har jeg fået denne fine julehilsen fra min sponsordreng i Kap Verde:) Tak!