søndag den 28. marts 2010

Oranz kjole

Som tiden er gået har jeg indset, at den kjole jeg havde planer om at sy og hækle til Carla nok aldrig bliver til noget. Stoffet er simpelthen alt for tyndt til jeg kan sy det pænt.

Heldigvis kom jeg i fredags forbi en super dejlig butik, som havde en kjole i Carlas aller-yndlingsfarve og som moster var helt vild med. Nemlig den her skønne sag fra MarMar Copenhagen.
Jeg fik også købt garn i lilla og i koral, så jeg kan hækle et par sommerveste til den skønne pige. Jeg er dog ved at være lidt træt af mønstret fra familiejournalen, men jeg synes ikke jeg kan finde andre, så hvis nogen skulle have noget liggende, så sig endelig til.

torsdag den 25. marts 2010

Hacket?

Jeg tror min hotmail er blevet hacket?!? Den bliver ved med at sige koden er forkert, og da jeg ville bestille en ny kode via det hemmelige spørgsmål bestod dette af kinesiske tegn! What to do? Kan da ikke leve uden den mail!!!

UPDATE
Har idag fået min elskede mail tilbage:) Jeg fandt et skema, som jeg udfyldte med så mange oplysninger om min msn som muligt, så de kunne være sikre på at kontoen var min, og vupti, idag overgik den igen til mig. Nu med meget avanceret kodeord!

tirsdag den 23. marts 2010

B and the J


Jeg elsker Ben&Jerry's! Elsker elsker elsker det! Kan ikke tåle det og har ikke råd til det, men det er alle pengene værd og jeg elsker det. Det er efterhånden nået til et punkt, hvor jeg ikke engang skal have en undskyldning for at fråde det. (Nogle gange sidder jeg også og kigger på varianter på nettet, men det kan absolut ikke anbefales. Det gør det ikke bedre!)
Jeg elsker de "små" "tag mig med i seng" bøtter, som er fyldt helt op til kanten med mumsi-lækker is. Jeg elsker det fine grafiske udtryk og jeg elsker at chokoladestykkerne er formede så de passer til smagen, som jeg også elsker...
Favoritterne er:
  • Fish Food (chokoladeis med karamel-swirl, skumfidus-swirl og fiskeformede chokoladestykker)

  • Baked Alaska (vaniljeis med skumfidus-swirl og isbjørneformede hvide chokoladestykker)

  • Chunky Monkey (bananis med valnødder og bananformede chokoladestykker)

Til sidst vil jeg tilføje at jeg har hørt der snart kommer en Ben&Jerry's isbar til Århus. Jeg ved ikke helt om jeg skal købe en lejlighed i nærheden eller bare rykke på gaden med det samme. GLÆDER mig i hvert fald SINDSSYGT!

(Nå ja, og så har det har indlæg kostet mig endnu en bøtte af herlighederne... Okay to... Men den ene ligger altså i fryseren (lidt) endnu)

søndag den 7. marts 2010

Forsinket gave

I fødselsdagsgave fik jeg af min kære søster og hendes familie et gavekort til en cykelhjelm, som jeg endelig har fundet og fået bestilt. Jeg håber den når at komme inden den 13., hvor mit buskort udløber og jeg forhåbentlig har fået sat min cykel så meget i stand, at jeg kan begynde at cykle på arbejde. Jeg er blevet helt vild med hjelmene fra svenske poc og jeg tror da også jeg på et tidspunkt skal ud og investere i en af deres fine skihjelme. I mellemtiden glæder jeg mig super meget til den her kommer ind ad døren:)

Den beigefarvede poc hjelm fandt jeg her

lørdag den 6. marts 2010

Sy og hækle projekt

Det er efterhånden længe siden jeg har fået lagt noget på bloggen. Jeg er nemlig startet på nyt job, så jeg har ikke haft overskud til ret meget andet end at sove i min fritid. Nu har det herlige nye job så resulteret i halsbetændelse, hvilket betyder jeg har masser af tid til at blogge;)

Men, inspireret af den fine forårssol, har jeg i formiddags hæklet denne krave, som sammen med det florlette gulblomstrede stof i baggrunden forhåbentligt bliver til en sommerkjole til Carla. Jeg er ikke særligt god til at sy, men er det ikke bare noget med masser af rynke-effekt monstro?

Opskriften på kraven har jeg fundet her
Stoffet er fra Stof2000 og fåes også i koral og lilla