Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag

fredag den 24. december 2010

Glædelig jul

Efter formiddagsjulegudstjeneste og familiejulehygge på farmors plejehjem, hygges her nu i allerlaveste gear. Min mor, min far og jeg selv er de eneste 3 gæster til årets julefest, og vi glæder os til at kunne jule i vores helt eget tempo i aften.


Glædelig jul til jer alle!


søndag den 19. december 2010

Julehygge

Min søde kusine har investeret i en chokoladesmelter, og igår hyggede vi os med at lave konfekt i den.

Det blev ikke til så mange slags. Til gengæld blev der utroligt meget. Mest af alt synes jeg mine mozartkugler blev fine, overtrukket med mørk chokolade og med fint malet pistacienøddedrys på toppen. Indeni er der nougat, hjemmelavet pistaciemasse og marcipan. (Må jeg ved samme lejlighed fråråde alle at købe abrikoskernemassen med pistaciesmag fra Odense Marcipan. Den smager absolut ikke godt!)

Mmm jeg glæder mig til vi skal hygge med hjemmelavet konfekt i aften og hele julen:) Og mor, jeg tror ikke du behøver at lave kaliberen i år. Jeg har rigeligt;)

fredag den 11. december 2009

Sneflokke kommer vrimlende...

I foregårs var jeg nede i byen for at købe ting til mine julekort. I Panduro faldt jeg for et snefnug, lavet i mini hama perler, og vupti, så var der miniperler i kurven, for lige præcis perlepladesnefnug skulle da helt sikkert pryde mine julekort i år. MEN, er I klar over hvor små de perler er? Puha, jeg tror det første snefnug tog mig over en time, og mens jeg frustreret så til, mens de små bæster hoppede rundt på perlepladen, hver gang jeg nærmede mig, blev jeg enig med mig selv om, at der helt sikkert ikke skulle snefnug på resten af kortene. Af en eller anden grund har jeg idag så alligevel seks mere eller mindre vellykkede mini perleplader liggende. Jeg må simpelthen have for megen tid, men jeg synes nu altså også kortene blev vældigt fine og det må være det vigtigste, sagde den stædige perfektionist.