Viser opslag med etiketten dåb. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dåb. Vis alle opslag

fredag den 1. juli 2011

Familie weekend

Idag har vi haft besøg af farmor og olde, som havde kørt hele vejen fra Sjælland for at shoppe dåbskjolestof med os, og som altid høstede Anna et kæmpe læs lækre gaver. Tusind tak farmor:) Hun havde også syet sengetøj og olde havde en fin elefant med, men det billede er desværre ikke kommet videre fra kameraet.

Efter shoppeturen, som Anna forresten klarede rigtig sejt, stod den på hjemmelavede stjerneskud, som jeg altså også synes fortjener en plads på bloggen.


Imorgen kommer morfar, mormor, moster, onkel og kusine Carla på besøg. Morfar skal nemlig give gode råd til vores forestående køkkenprojekt, som starter lige om snart (jubiii), meeen mon ikke også der bliver tid til noget hygge der:)

tirsdag den 21. juni 2011

Dåbskjole #1

Jeg har set den fineste dåbskjole på etsy.com, og tænk jer, den kan olde sagtens haste til at sy en kopi af, eller haste er måske så meget sagt, for olde er nemlig meget omhyggelig med sine sysager. I hvert fald glæder vi os (læs: jeg mig) SÅ meget til at se resultatet. Det er simpelthen så sødt af hende, hun har lyst til at gøre det for os. Så må vi se om vi nogensinde finder en kirke, at få døbt barnet i, nu hvor vores lige netop skal restaureres i den periode, hun skal døbes. Stort æv!

Ellers har vi været afsted til vores første mødregruppe idag. Søde piger, vi glæder os til næste torsdag:)