lørdag den 6. marts 2010

Sy og hækle projekt

Det er efterhånden længe siden jeg har fået lagt noget på bloggen. Jeg er nemlig startet på nyt job, så jeg har ikke haft overskud til ret meget andet end at sove i min fritid. Nu har det herlige nye job så resulteret i halsbetændelse, hvilket betyder jeg har masser af tid til at blogge;)

Men, inspireret af den fine forårssol, har jeg i formiddags hæklet denne krave, som sammen med det florlette gulblomstrede stof i baggrunden forhåbentligt bliver til en sommerkjole til Carla. Jeg er ikke særligt god til at sy, men er det ikke bare noget med masser af rynke-effekt monstro?

Opskriften på kraven har jeg fundet her
Stoffet er fra Stof2000 og fåes også i koral og lilla

4 kommentarer:

  1. Den glæder jeg mig til at se - kjolen ;o)

    SvarSlet
  2. Ja, jeg kunne næsten regne ud det var kjolen. Men jeg viser da også gerne halsen frem, hvis nogen skulle være interesseret;)

    Jeg har fået (grov)klippet ud til kjolen idag, og er blevet påmindet om at jeg faktisk ikke er så vild med at sy, men jeg har heldigvis masser af tid til at få den færdig:)

    SvarSlet
  3. Fin krave. Er den stor nok til at være bærestykke eller skal du sy sådan en hel kjole med ærmer og alting? Glæder mig til at se den færdig!

    SvarSlet
  4. Kraven er ikke så stor, men kan godt bruges som bærestykke, men der skal laves gab til ærmerne i stoffet, for at det kan lade sig gøre. Stoffet er bare så forfærdeligt tyndt at sy i, så nu må vi om jeg nogensinde får den færdig;)

    SvarSlet

læg gerne en kommentar -Så bliver jeg glad:)