tirsdag den 20. marts 2012

Min fødsel (langt om længe)

Jeg har for længe siden lovet at skrive min fødselsberetning, og da det nu er ved at være et år siden det hele startede, må det være på tide at få det gjort. Den har været skrevet ned et stykke tid, men der gik af flere grunde længe inden jeg fik det gjort, så den er skrevet ud fra mine erindringer fra de vildeste dage i mit liv. Her kommer den.

Altså, min fødsel var to dage om at blive sat igang (13 dage før tid pga graviditetssukkersyge), men da vandet endelig gik onsdag eftermiddag, gik det med føn og klem. Der gik ikke mange timer før end veerne varede omkring et minut og kom regelmæssigt med 4 minutters mellemrum, og der gik også kun et enkelt badekarsbad af 2 minutters varighed, efterfulgt af vestorm inden jeg måtte ringe til fødegangen igen og sige at nu kom jeg altså!

På fødegangen gik det slag i slag. Havde vist ikke åbnet mig en disse da jeg kom, men jeg havde så kraftige veer at jeg fik lov at blive. Jeg fik ALLE mulige former for smertestillende nærmest med det samme. Jeg nævner i flæng akupunktur, bistik, BRANDvarme klude, men der gik igen ikke længe inden jeg fik lagt en epidural, som så sløvede veerne så jeg samtidig måtte have ve-drop (av for h.......!). De to ting udlignede vist ovenikøbet hinanden. I hvert fald virkede den epidural bare ikke særligt godt, og man måtte ikke trykke ekstra ud særligt tit!

Nå, men under alt det her falder Annas hjerterytme flere gange, så jeg ligger bare der i sengen med iltmasken og kæmper med mig selv. Fatter ikke rigtig den der med at hjerterytmen falder, og prøver blandt andet at overbevise dem om at jeg bør vaske hænder efter toiletbesøg, mens det står på. Det fik jeg ikke lov til. Mennesker vælter ind og ud af stuen (jeg fortæller selvfølgelig dem alle, at jeg ikke kan give dem hånden, da jeg ikke har vasket hænder).

Pludselig , jaaae jeg ved faktisk ikke helt i hvilken rækkefølge det sker det hele, men pludselig går det hurtigt og der må presses. Så jeg presser og presser og presser. Ingenting sker. Jeg presser i en anden stilling. Ingenting sker. Jeg presser stående, liggende og på fødestol. Stadig sker der bare ingen ting. Det bliver besluttet, at vi skal prøve med sugekop, så chefjordemoderen bliver tilkaldt (og mennesker vælter vist nok stadig ud og ind) Hun hiver 3 (SINDSSYGT) hårde gange, først med blid kop og så med den krasbørstige. Stadig I-N-G-E-N-T-I-N-G! Så er det kejsersnit får vi at vide, og bliver kørt babu babu på operationsbordet. Her prøver (MEGET VENLIG) anæstesi læge at rygmarvsbedøve mig i epiduralen(?), men efter 5 minutter (plus-minus) giver han op, sender Thomas ud og lægger mig i fuld narkose. Jeg får foretaget et akut kejsersnit i fuld narkose. (Jeg har senere fået at vide, der var 2 overlæger tilstede. Fornemt!) Alt det her varer rundt regnet 21 timer.

Senere vågner jeg op i et lille rum, Thomas kommer ind til mig. Vi får morgen-fødselsdagsbakke, men Anna er ikke med. Hun ligger på børneafd., da hun skal have ekstra mad pga graviditetssukkersygen og nok også observeres lidt efter fødslen. Da de efter nogle timer(?) er færdige med mig på opvågningen, bliver jeg kørt hen på børneafd. til Anna. Jeg får den lille puppe lagt i mine arme, og så ligger vi ellers der og venter på vores familier skal komme og se hende. Sidst på aftenen bliver vi kørt på barselsgangen, hvor vi sover sammen alle 3. Vi er på barselsgangen fra torsdag til søndag og bliver så sendt hjem.

De ved ikke hvorfor Anna ikke bare kom ud, men jordemoderen har sidenhen fortalt at hun overhovedet ikke rykkede sig da de hev i hende, og det havde hun aldrig oplevet før. De kunne heller ikke sige om det ville kunne ske igen, men til gengæld nåede jeg så langt i forløbet, at jeg på trods af kejsersnittet ville være 2. gangs fødende alligevel næste gang, og det er da noget?

Jeg ved slet ikke hvad jeg vil gøre en anden gang. En ting er sikkert. Den skal ikke trækkes så langt som den blev denne gang, for det har været alt for hårdt for mig ikke at have været "tilstede" under Annas fødsel. Ikke at se hende lige da hun var blevet født. Ikke at få hende op til mig. Snøft!




Min smukke Anna, helt ny og fin:)

/Tine

20 kommentarer:

  1. Åh kære Tine. Sikke da en historie. Det lyder til du klarede det ret godt! Men kan virkelig godt forstå at det var hårdt ikke at se hende der til at begynde med og sådan. Puha fuld narkose!

    Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var virkelig ikke særligt rart, og det har faktisk taget ret lang tid at "komme over", men nu går det ret så meget bedre:)

      Slet
  2. Nååå stakkel, kan slet ikke forestille mig hvor bange du må have været. Jeg fødte for 11 dage siden så kan jo SLET ikke tåle at læse sådan en historie (men jeg kan næsten ikke se en ble reklame uden at tude lige nu!) jeg vil ØNSKE for dig at du måske engang får liv til at føde helt almindeligt og ukompliceret. Men når alt kommer til alt er det vigtigste jo at vi får sune og raske børn, og lille Anna ser SÅ dejlig ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret, det vigtigste er at få sunde raske børn

      Slet
    2. Hov, blev ikke færdig;) Jeg håber også jeg får lov at opleve om ikke en "rigtig" fødsel, så i det mindste at være vågen under en fødsel på et tidspunkt. Tror det betyder så meget for den tidlige tilknytning.

      Slet
  3. Hej Tine!
    Jeg havde slet ikke forstået, at fødslen ikke gik som forventet. Men kan godt forstå, at det har skulle lidt på afstand, før du var klar til at dele det med os. Godt at det hele endte lykkeligt med skønne lille Anna!
    Knus fra Ida

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, og det er jo heller ikke noget der sådan er for alvor slemt, og så alligevel, men ja, det hele endte godt, og det er det vigtigste:)

      Slet
  4. Puha søde Tine. Ja i næste uge er det også et år siden jeg fødte! Jeg må indrømme jeg sidder med tårer i øjnene over din fødselsberetning.
    Kan godt forstå at den skulle bearbejdes.
    Har du fået din fødsels journal? Selv om jeg havde en rigtig nem fødsel, har jeg stadig haft stor glæde af at bearbejde det hele ved at læse den, for hvor er der meget der alligevel går lidt over hoved på en.
    Knus Line

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Line, ja de kom jo tæt på hinanden Anna og Anker. Jeg kan heller ikke rigtig se nogen fødsler uden at tude. Det er bare så stort, og det skal bare helst foregå helt "rigtigt". Jeg har fået min fødselsjournal, men det er ved at være længe siden jeg har kigget i den. Måske jeg burde gøre det...

      Slet
  5. På trods af den hårde ankomst, er hun virkelig en lille, lækker steg!

    (Og din journal kan du højst sandsynligt se i dine "syge-journaler" på borger.dk. Jeg har kigget mine i gennem, og fik et overblik over mine fødsler. Det er rart, selvom de slet ikke var komplicerede som din)

    Tillykke med hende:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det:) Ja, hun er en "lille" lækkerbidsken:)

      Slet
  6. Tak fordi du delte din fødselsberetning her på siden. Synes det er vildt så forskelligt fødsler går til. En ting er sikkert hun er i hvert fald en lille fin een din smukke Anna!

    SvarSlet
  7. Du virker heldigvis til at være god til at fokusere på det gode - nemlig at ud kom hun og SÅ lækker hun er;) En rigtig lille lækker sveske!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg faktisk ikke jeg har været,

      Slet
    2. Men det burde jeg helt sikkert have fokuseret på. Det er bare SÅ svært. Men ja, hun er skøn og dejlig:)

      Slet
  8. Sikke en omgang! Godt at alt, trods alt, endte godt med jer alle tre. Hun ser skøn ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak:) Ja, det var en hård omgang, men heldigvis endte det jo, som du siger godt, og gudskelov for det:)

      Slet
  9. Pyha, sikke en omgang. Jeg får en stor klump i halsen når jeg læser dit indlæg...Især fordi der er mange ligheder mellem min fødsel af Charlie og din af Anna. Hun er sød og dejlig ud jeres Anna! Jeg håber din næste fødsel (hvis I da skal have flere børn;-)bliver lige som du gerne vil have :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det håber jeg også Laura, og i lige måde! Ih, det er bare slet ikke sjovt når man ikke helt kan følge med i hvad der sker, men alt endte godt, og det kan man forsøge at trøste sig med må være det vigtigste... God aften:)

      Slet

læg gerne en kommentar -Så bliver jeg glad:)