Idag er jeg, som jeg skrev igår, taget på juleferie hos min familie. Jeg tog toget i formiddags, og hvor var det altså bare indbegrebet af en julerejse. 4 store tasker fyldt med julegaver, juleting og sager og blå himmel, lavtstående sol og glinsende sne var min udsigt hele vejen hjem. Vidunderligt!
Et hurtigt snapshot, taget gennem togvinduet med mobilen
I toget fik jeg begyndt på endnu en hæklet muffin, som skal være en del af Carlas julegave. Jeg lavede den første den anden dag, men selvom jeg har fulgt samme opskrift, er de blevet vidt forskellige. Den ene kan være i de til formålet indkøbte miniforme, og den anden kan så absolut ikke, men mon ikke de bliver serveret i Carlas køkken alligevel:)
Opskriften på muffins har jeg fundet her. Mine er lavet på hæklenål nr 3 med almindeligt bomuldsgarn
Hej Tinse
SvarSletEj, hvor er det nogle skønne muffins. Må jeg spørge, hvor du har købt mønstret? Hvis du gerne vil lave flere hæklede kager, så har Stof og Stil en opskrift på et stykke lagkage og en kage med bær på toppen. De er rigtig søde. Jeg har lavet nogle stykker, men har givet de bedste væk. De første 2 jeg lavede blev lidt løse i maskerne og derfor har jeg ikke lagt dem ind på bloggen. Tak fordi du kiggede forbi bloggen i øvrigt ;o) Kh. Lone
Hej Lone, jeg har lagt et link til opskriften ind i billedteksten. Den er godt nok på engelsk, men jeg er hækle-nybegynder og den er let at forstå.
SvarSletTak for tippet om mønstret. Jeg må lige en tur i stof og stil efter det en dag:)
Og selv tak for kigget! Det er altså også nogle vidunderlige ting du laver!
Mange hilsner fra Tine
Hej Tine
SvarSletÅrh, hvor godt. Dem vil jeg glæde mig til at lave. Jeg har ikke lige set opskriften endnu, men MANGE tak for den ;o) Kh. Lone
Det var så lidt. God fornøjelse med dem:)
SvarSlet