fredag den 23. april 2010

Sikke en dejlig dag

  1. (Forholdsvis) tidligt fri fra arbejde
  2. Hjem og tage en powernap
  3. Hente veninde ved toget
  4. Gå tur med veninde (i regnvejr)
  5. Cafétur med dejlig burger, Hoegaarden og cafe latte
  6. Aflevere veninde ved toget
  7. Hjem og se film og spise bland-selv-slik under dynen

Vær velkommen weekend!

tirsdag den 20. april 2010

Kender du det?

Man går ned i byen for at finde garn til sig selv, men kommer endnu engang hjem med opskrift til størrelse 2 år? Synes jeg begynder at se et mønster...

mandag den 12. april 2010

En dag i solen

Efter at have ligget i min seng det meste af weekenden var det med stor iver jeg hev cyklen frem og masede mig op ad den uendeligt lange bakke til arbejde imorges. Den var lige liiidt hårdere end jeg huskede den (og der var mindre krise undervejs med stor frygt for snarlig besvimelse), men jeg nåede frem og hvor var det dog skønt. Bagefter...

Idag har vi hygget os på legeren det meste af dagen og det kan mærkes i kinderne her til aften, men hvor er det bare SÅ skønt at vi går flere og flere af disse udedage i møde. Vær velkommen forår!

lørdag den 10. april 2010

Overskud


Lækre langtids cookies

Igår faldt jeg over en opskrift på chokoladecookies med pacannødder, chokoladestykker og skumfiduspynt, som jeg mente var lige det, der skulle til for at kurere min forkølelse. Så jeg trodsede sygdom og listede mig ned i Salling, hvor jeg brugte en net sum penge på fyld til de herlige sager. Da jeg kom hjem kom jeg imidlertid i tanke om, at jeg ikke havde nogen dåse til at opbevare de dyrebare kager i og var samtidig så bombet at projektet måtte udskydes.

Idag forsøgte jeg så, igen, at gå en lille tur ned i byen for at finde en dåse. Jeg var både i Tiger og søstrene og alle former for isenkræmmere før jeg til sidst fandt en fin "muselmalet" én i en genbrugsbutik, som jeg købte, selvom den i virkeligheden var alt for dyr. Fuldstændig bombet kom jeg så i tanke om, at jeg også måtte i Netto, inden jeg igen kunne komme hjem under min dyne, og her fandt jeg: Tratradadaaa 3 gange nærmest selvsamme dåse til en halvtreller. Æv... Nå, men heldigvis bruger jeg absolut ingen penge på mad når jeg er syg, så det går nok lige op;)

Hjemme igen er jeg atter verdens mest bombede og nu også med feber, så projektet er endnu engang blevet udskudt. Men en skønne dag får jeg forhåbentlig mulighed for at bage de smækre cookies og så er der masser af dåser at putte dem i, men sansynligvis ikke længere masser af lækkert fyld;)


De fine Mississippi Mud Cookies, som måske snart for en kort periode kommer til at ligge i den nye "muselmalede" dåse

fredag den 9. april 2010

Log-outet og genbestilling

Efter personalemøde igår aftes prikkede min leder mig på skulderen og sagde, at hun altså syntes jeg skulle blive hjemme idag, fordi jeg ikke så ud til at have det så godt. De var allerede ved at planlægge at ringe efter en vikar, men på trods af at snotten stod ud af næse, øjne, ører og mund på mig og jeg cirka kunne stå op i 2 minutter inden jeg fik åndenød, insisterede jeg på at jeg ville ringe idag og melde mig syg, hvis jeg stadig havde det dårligt, for jeg kunne jo godt få det bedre natten over... Så klokken 7 imorges ringede jeg og meldte mig syg.

Det meste af dagen har jeg derfor ligget under min dyne, så jeg har haft masser af tid til (på ny) at bestille den cykelhjelm jeg fik af min søster i fødselsdagsgave i februar. Den sandfarvede har jeg desværre måttet opgive at opdrive, da den lader til at være opkøbt over hele verden. Så nu er den altså bestilt hjem i sort i stedet, og jeg glæder mig til at få den hjem og blive snotfri, så jeg kan komme til at cykle på arbejde:)

søndag den 4. april 2010

En sen julehilsen


Idag har jeg fået denne fine julehilsen fra min sponsordreng i Kap Verde:) Tak!