tirsdag den 5. april 2011

Idas give-away

Midt i det store fødselsræs var jeg så heldig at vinde Idas give-away, dette skønne Essimar-print. Ida har den fine blog midtimellem, som er fyldt med lækre og inspirerende indlæg om hendes kreative hverdag, mad, loppefund, indretning og design. Hvis du ikke allerede kender Ida, så er hendes blog bestemt et besøg værd!


Jeg glæder mig sådan til at få det op at hænge, men der er lige en del andre ting at se til i disse dage, så printet må desværre vente lidt endnu, inden det får en plads. Derfor har jeg tilladt mig at låne Idas billede til den her lille præsentation.

fredag den 1. april 2011

Babyboblen

Aller først tusind tak for alle jeres søde lykkeønskninger. Vi har det altså stadig godt, men hold da op, hvor er der bare ikke overskud til ret meget andet end at holde sig selv + barn i live;) Nå ja, og så tude lidt ind i mellem. Anna er ellers allerede ret sej til at sove og spise i et rimeligt fast mønster (7-9-13). Hun vågner to gange om natten, men kan til gengæld sagtens finde på at bruge et par timer på at få stoppet sin lille mave fuld. (Hun fik lige en omgang dejlig sonde-mad, da hun var blevet født, og har siden da nydt at få maven heeeelt fyldt op).

Selvom vi for det meste kan regne med at den lille pave sover 3 timer mellem sine überlange fodringer, så tør jeg jo knap nok bevæge mig i bad i frygt for den unge dame vågner og kræver mere mad. Hvilket har betydet at både post + nabo har fået lov at blive modtaget i døren af halvammende dejlig fedtet mor-figur. Må simpelthen se at komme ind i den Anna-rytme, inden jeg rådner op!

Nå, men posten kom altså forbi med en dejlig gave fra søde Majken, som havde sendt en babystrikkebog til mig og en fin bluse samt nogle søde søde dyr til Anna. Tak:) Og tænk engang, selvom der var 3 uger mellem vores terminer, så kom de to søde piger begge til verden torsdag den 24. marts om eftermiddagen:)

lørdag den 26. marts 2011

Så er man blevet mor, udgave 2, nu med billede;)

Torsdag den 24. Marts kl 14.20 kom vores fine lille pige til verden, efter en smule dramatisk fødsel, som jeg måske beretter om en anden dag.


Nu har vi det alle godt, og igår oplevede jeg mig selv vandre rundt med gylp på skulderen, have resterne af et stykke kransekonfekt stående på mit natbord og x-factor kørende over hovedet i 3 timer uden overhovedet at opdage hvad der skete. Så ja, vi er allerede langt inde i vores egen lille baby verden, og her er altså ret så hyggeligt:)

- Posted using BlogPress from my iPhone

Så er man blevet mor

Torsdag den 24. Marts kl 14.20 kom vores fine lille pige til verden, efter en smule dramatisk fødsel, som jeg måske beretter om en anden dag. Nu har vi det alle godt, og igår oplevede jeg mig selv vandre rundt med gylp på skulderen, have resterne af et stykke kransekonfekt stående på mit natbord og x-factor kørende over hovedet i 3 timer uden overhovedet at opdage hvad der skete.

- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 21. marts 2011

Her pakkes tasker

For det er efterhånden ved at være tid til den lille dame i maven gerne må komme ud. Men jeg synes godt nok, det er lidt omstændigt med den taske. Tøj til 2-3 dages forbrug til et styks barn og et styks mor, som man ikke aner hvad kan passe. Puh! Hvis nogen skulle ligge inde med gode råd til hvad der skal i den taske udover vandrejournal, tøj og snacks, så modtages gode råd gerne:)

lørdag den 12. marts 2011

Jeg har taget mig sammen

Og, midt imellem alle de 100 gravide-ting jeg styrter rundt til i denne sidste fase, fået bestemt mig for hvilket stof jeg skal have på min babys sengerand. Den bliver super spraglet og kommer ikke til at passe til noget som helst af hendes sengetøj, præcis som dem man kan købe, men sådan skal det åbenbart være.

Nu mangler jeg bare at bestille stoffet hos Malika og Rosa, hvorfra billederne også er lånt, samt klare den "lille" opgave det bliver at sy den. Damerne i farens familie er ellers ret ferme til at sy, men jeg har svært ved at forestille mig, hvordan jeg skal få forklaret dem opgaven. Måske de vil hjælpe mig med gardinerne i stedet...

torsdag den 3. marts 2011

Tænker på....

Vil de her mennesker mon synes det er for mærkeligt, hvis jeg lægger mig over i hjørnet og tager bare en lille bitte lur her i venteværelset?