mandag den 21. marts 2011
Her pakkes tasker
For det er efterhånden ved at være tid til den lille dame i maven gerne må komme ud. Men jeg synes godt nok, det er lidt omstændigt med den taske. Tøj til 2-3 dages forbrug til et styks barn og et styks mor, som man ikke aner hvad kan passe. Puh! Hvis nogen skulle ligge inde med gode råd til hvad der skal i den taske udover vandrejournal, tøj og snacks, så modtages gode råd gerne:)
lørdag den 12. marts 2011
Jeg har taget mig sammen
Og, midt imellem alle de 100 gravide-ting jeg styrter rundt til i denne sidste fase, fået bestemt mig for hvilket stof jeg skal have på min babys sengerand. Den bliver super spraglet og kommer ikke til at passe til noget som helst af hendes sengetøj, præcis som dem man kan købe, men sådan skal det åbenbart være.
Nu mangler jeg bare at bestille stoffet hos Malika og Rosa, hvorfra billederne også er lånt, samt klare den "lille" opgave det bliver at sy den. Damerne i farens familie er ellers ret ferme til at sy, men jeg har svært ved at forestille mig, hvordan jeg skal få forklaret dem opgaven. Måske de vil hjælpe mig med gardinerne i stedet...

torsdag den 3. marts 2011
Tænker på....
Vil de her mennesker mon synes det er for mærkeligt, hvis jeg lægger mig over i hjørnet og tager bare en lille bitte lur her i venteværelset?
torsdag den 24. februar 2011
Fedtfri gulerodskage
Jeg har været ved at rydde op i køkkenet, og faldt over en opskrift på en kage, som min veninde og jeg yndede at bage dengang i de glade folkeskoledage. Desværre har opskriften nærmest været væk siden, og er på besynderligste vis dukket op her i mit sprit nye hjem. Anyways, opskriften lyder sådan her:
Dejlig svampet gulerodskage
2 æg
250 g farin (5 dl)
500 g groft revet gulerod
325 g mel (10 dl)
1 tsk bagepulver
2 tsk natron
½ tsk salt
2 tsk vaniljesukker
3 tsk kokosmel
2,5 dl æblemos
Æg og farin piskes rigtig godt. Æblemos og revne gulerødder røres i. De tørre ingredienser blandes og røres i dejen.
Kagen bages i en smurt bradepande (25x35 cm), på miderste rille, i 40 min., ved 190 grader.
Kagen afkøles og vendes ud på en rist.
kokosmel kan evt. skiftes ud med rosiner, æbletern eller hakkede nødder.
God bagelyst derude:)
(Opskriften er fra et rundt regnet ti år gammelt dameblad, men jeg kan desværre ikke huske hvilket)

onsdag den 23. februar 2011
Forårskøb
Jeg har været ude at spendere mine fødselsdagspenge idag og gaven blev forårssko. Ikke et minut for tidligt, for det var nærmest umuligt for mig at få mig bukket nok sammen, til at kunne prøve dem på. Desuden mente damen at de nok snart var udsolgt i netop den her fine farve, og det kan vi jo ikke have!

ASH virgin buckle fra Gai og Lisva i Århus
mandag den 21. februar 2011
Efter besøg på fødegangen
Ja, altså vi har været til rundvisning/informationsmøde ude på Skejby i eftermiddags, og efter en hel masse informationer som man måske allerede havde fundet andre steder står jeg nu tilbage med følgende spørgsmål:
- Hvad skal jeg have med i min fødselsmadpakke?
- Skal det mon blive mit barn, der kommer til verden på kæmpemæssig lilla glimmer fødepotte??
Abonner på:
Opslag (Atom)